Kostpolitik

 

Børnehavens sundhedspolitik handler om sund mad og drikke, om daglig bevægelse og et aktivt ude - liv og om venskaber.

 

Mad og drikke:

Med udgangspunkt i Næstved kommunes kostpolitik og i nyere forskning angående børn, sundhed og kost med særlig fokus på sukkerindtag har Børnehavens bestyrelse og personale i foråret 2013 vedtaget følgende:


Vi sørger for, at opfordre børnene til at drikke i løbet af dagen, især på varme sommerdage. Hvis børnene bliver sultne udenfor måltiderne, må de altid gerne tage en mad fra madpakken, så de lærer noget om sult og mæthed og om at tilfredsstille egne behov. Vi presser ikke børn til at spise, men vi skaber ro omkring måltidet og nøder gerne lidt, hvis det behøves.

 

Vi køber, det vi kan få, økologisk. Vi vil gerne have, at jeres børn får så "rene" fødevarer som muligt. Vi forsøger at gå uden om skadelige tilsætnings- og farvestoffer, som ifølge nogle undersøgelser kan gøre, at børn bliver hyperaktive og får svært ved at koncentrere sig.

 

Vi sørger for at alle vasker hænder, før vi spiser og selvfølgelig også efter toiletbesøg - i den udstrækning vi er opmærksomme på, at barnet er på toilettet.

 

 

Undtagelser for at benytte sukker:

Arrangementer hvor forældre deltager (aftensarrangementer).

Julesmåkager

Fastelavnsboller med glasur

Når vi sylter

Risengrøden den ”sidste” dag før jul.

 

Fødselsdag:

Når børnene har fødselsdag, vil vi RIGTIG gerne fejre dem her i børnehaven – men uden sukker.

 

Vi holder fødselsdagen til frokost, da det er her, der er mest tid og ro til at gøre det til noget helt specielt at være fødselsdagsbarn. Vi hejser flaget sammen med fødselsdagsbarnet.

 

Vi synger fødselsdagssang og råber hurra og pynter bordet med duge lys og flag.

 

Børnehaven har en opskriftmappe med sunde idéer stående i køkkenet.

Som altid er i velkomne til at rådføre jer med stuens personale. Der kan forekomme særlige hensyn til f.eks. allergi, religion eller andet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Et aktivt ude – liv:

Med til et sundt liv hører også at være aktiv og røre sig. Børn skal røre sig mindst en time hver dag, anbefaler Fødevarestyrelsen. Vi vægter meget højt at være udendørs både sommer og vinter. Vi leger, spiller bold, klatrer, cykler, slås, gynger og råber og fylder. Når vi er meget ude, får bakterier fra snotnæser og anden sygdom også sværere ved at trives og sprede sig. Når vi går ind igen, sørger vi for, at alle vasker hænder, så jordbakterierne ikke kommer med ind.

 

Venskaber:

Sidst men ikke mindst gør vi meget for at hjælpe og opfordre til venskaber og at støtte de venskaber, der er eller opstår mellem børnene.

De fleste børn er glade for at have en eller flere venner. Og glade børn lærer mere og trives bedre. Vi sikrer, at børnene kan føle sig trygge ved de voksne i børnehaven, og vi opfører os så alle børn føler sig velkomne og værdsat.