Solpolitik

 

SOLPOLITIK FOR  Børnehaven Møllen

 

Tekstboks: Ultraviolet stråling fra solen kan give solskoldninger og skader i huden. Det er videnskabeligt bevist, at solskader i barndommen giver risiko for at udvikle kræft i huden senere i livet. I Danmark er hudkræft den hyppigste kræftform – og antallet af hudkræfttilfælde giver os en kedelig 7. plads på verdensplan. Grunden er, at vi ikke beskytter os, når solen står højt på himlen.

Vi vil følge vores solpolitik, når UV-indexet er på 3 eller derover. Det er typisk mellem kl. 12 og 15 fra april til september, når der er få eller ingen skyer på himlen.

 

FLERE VEJE TIL SOLBESKYTTELSE

Solpolitikken her i Børnehaven Møllen skal sikre, at alle børn og medarbejdere bliver beskyttet mod den skadelige ultraviolette stråling fra solen. Det er bedst at kombinere forskellige typer af solbeskyttelse, når UV-strålingen midt på dagen er på sit højeste.

 

Når det gælder solbeskyttelse, benytter vi:

 

1. Skygge

  • Vores bestyrelse sikrer, at der i haven og på legepladsen er tilstrækkelig med skygge i form af træer, buske, overdækning og solsejl. Nye muligheder for skygge overvejes altid, når vi bygger om. På sigt tilstræbes et skyggeareal på 2,5 m2 pr. barn. Legeredskaber som sandkasse og gynger, der benyttes meget, placeres under solsejl eller i skygge fra træer. Når vi opsætter nye legeredskaber, konstruerer vi dem så vidt muligt, så de i sig selv skaber skygge.
  • Medarbejderne overvejer altid mulighed for skygge, når de planlægger ture og udendørs aktiviteter.
  • Det er en del af vores pædagogik, at vi aktivt sætter lege og socialt samvær i gang i havens mindre solrige kroge og skyggeområder.

 

2. Solhat

  • Når børnene er ude, anbefaler vi, at de har hat på. En hat med god stor skygge beskytter deres ansigt, hals, ører og nakke.
  • Vi anbefaler ikke baseball-kasket, da den ikke giver tilstrækkelig beskyttelse i nakken.

 

3. Tøj

  • Hvis forældrene har et ønske om at deres barn skal have noget særligt soltøj på f.eks. t-shirts med albuelange ærmer m.m., så har forældrene ansvaret for at barnet har hensigtsmæssigt tøj i garderoben!
  • Vi anbefaler ikke, at børn bærer soltop, da den ikke giver tilstrækkelig beskyttelse.

 

4. Solcreme

  • Børnene skal være smurt med solcreme hjemmefra.
  • Vi smører børnene med med vandfast solcreme, faktor 15 efter frokost. Efter badning, aftørring med håndklæde og megen sved smører vi igen.
  • Er børnene ude mere end 3 timer på en solskinsdag efter de sidst er smurt med solcreme, smører vi dem igen.
  • Solcreme benyttes ikke til at forlænge den periode, børnene tilbringer i solen.
  • Institutionen indkøber Svanemærket solcreme faktor 15.

 

VI DELER VIDEN OM SOLBESKYTTELSE

  • Vi lærer børnene om huden og om, hvordan de skal beskytte sig mod solen.
  • Vores Solpolitik styrkes gennem børnenes og de voksnes aktiviteter, lege og projekter.
  • Forældre og medarbejdere får jævnlig information om solbeskyttelse gennem skriftligt materiale og mundtlige orienteringer på møder.
  • Vi abonnerer på SMS-tjenesten ”Dagens UV-varsel” på www.skrunedforsolen.dk.

 

NYE BØRN

  • Vi informerer altid nye forældre om vores Solpolitik.

 

Vi fortæller også, hvornår institutionens medarbejdere smører børnene med solcreme – og hvornår forældrene forventes at gøre det.

 

EVALUERING AF SOLPOLITIKKEN

  • Alle tilfælde af solskoldning registreres – og forslag til forebyggelse udarbejdes.
  • Bestyrelsen vil hvert 3. år evaluere, om solpolitikken virker efter hensigten og foretage nødvendige justeringer. 

 

Tekstboks: SKRU NED FOR SOLEN MELLEM 12 & 15 SKYGGE Giv solen en frokostpause mellem kl. 12 og 15 – og skab skygge over sandkasse og badebassin. SOLHAT Undgå at blive skoldet. Dæk bar hud til, når solen står højest. SOLCREME Husk altid rigeligt med faktor 15. Efter badning og aftørring bør du smøre igen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vedtaget på bestyrelsesmødet den 23. april 2013